Livet skal leves – ikke overleves

A Red Fox curled up at dusk to sleep for the evening in a cold winter snow.

Dagene er kortere og mørket nærmer sig. Alligevel så bliver jeg overrasket over, hvor meget den hvide sne lyser op i en ellers mørk efterårsdag.

Drivvåde karklude med skyklappere på
Jeg kigger på klokken og overvejer, om jeg nu kan nå det. Om togene går som de skal. Om jeg kommer for sent i skolen og børnehaven for at hente mine drøntrætte børn. Mine børn der allermest minder om to gennemblødte karklude, der er trætte og helst vil sidde med skyklappere på (tv), når de kommer hjem.

Selv er jeg også en drivvåd karklud, der skal hankes op i, når jeg kommer hjem. Jeg er drænet. Jeg har svært ved at skelne mine behov fra andres, og jeg elsker at gøre andre glæde. En vaskeægte pleaser. Forstå mig ret – der er ikke noget galt i at ville gøre andre glade, så længe man husker at mærke sig selv. Det er jeg ikke særlig god til.

Jeg var altid på vej. Ikke kun fysisk men også i mine tanker. Jeg forsøgte altid at ligge et skridt foran uden at jeg egentlig vidste, hvad der kom efter mig. Jeg havde svært ved at være i nuet, nyde øjeblikket, da jeg altid havde endnu en kasse der skulle sættes kryds i. Men da jeg var træt af disse kasser tog jeg en vigtig beslutning i starten af 2016.

Livet skal leves – ikke overleves
I januar startede jeg i et forløb hos mentor Zanne Otilia. Jeg besluttede mig for at ‘rydde op i mit indre’, og da jeg er spirituelt interesseret (ja hvad betyder det dog….), så spurgte jeg pænt Zanne Otilia, om hun ville tage mig ind som sin mentee. Hun er en moderne spåkone og ekspert i indre barn terapi. Indre barn terapi…. det lød som noget, jeg kunne bruge for at rydde op i mit indre. Og manner det har været en rejse! Jeg har stadig min rygsæk på og bevæger mig mod nye destinationer, men jeg holder nu kompasset i min hånd, og jeg forsøger ikke at have et timeglas i den anden hånd, men i stedet folde hånden ud og se, hvor livet bærer mig hen, og hvad der lander hos mig.

Som sagt det har været, og er stadig, en rejse. En rejse i mit indre til et sted, hvor følgende overbevisninger tidligere fik meget taletid:

  • livet skal overleves
  • jeg er anderledes
  • må jeg godt have lov at være her
  • må jeg godt have lov at være anderledes og skille mig ud?
  • hvorfor har jeg svært ved at lukke af for andres følelser?
  • hvad skal jeg her i livet? Der må da være noget mere
  • jeg er ikke så god til small talk

og så videre. Disse overbevisninger blev fodret hele tiden i mit indre, da jeg ikke tidligere havde mærket efter i dybet. Dybet som ikke var et mørkt hul men et sted, hvor jeg kunne møde mig selv, mærke mig selv og fremfor alt VÆLGE MIG SELV. Overbevisningerne lever stadig, men de har ikke samme taletid, og jeg er i stand til at mærke, når de fylder og rumme dem.

Kærlighed til MIG
Med hjælp og kærlig guidning af Zanne Otilia fik jeg langsomt løst op for og indsigt i, hvordan min krop hele tiden forsøger at kommunikere med mig, og hvordan jeg kan arbejde med kropsterapi. Kropsterapi gælder alt fra at sige godmorgen til min krop, når jeg vågner, mærke efter hvilke møder jeg får med andre mennesker og mærke hvilke følelser, det sætter i spil hos mig og sidst men ikke mindst lytte til den healende mindfulness cd, som skaber ro og balance i mit sind.

Ja det er rigtigt – livet skal leves
Når min krop mærker, at livet ikke skal overleves men leves, så begynder den stille og roligt at samarbejde med mig, og jeg bliver bedre til at mærke efter, stole på min intuition og give mig selv lov til at være der for mig selv. Give mig selv lov til at give kærlighed til MIG.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt? Men det er det også. Aldrig har jeg mødt så talentfuld en person, som på kort til kan identificere og favne min komplekse natur og give mig værktøjer til at forstå, hvorfor jeg handler som jeg gør, og hvilke overbevisninger der styrer min adfærd.

Zanne Otilia kan læse mig som en åben bog
Zanne Otilia kan læse mig som en åben bog. Og det bedste af det hele er, at jeg kan lide det meste af bogen. Jeg har bare ikke forstået, hvordan historien hang sammen, og derfor har jeg været forvirret. Det er jeg ikke længere. Jeg er stadig i gang med at fylde siderne og nogle gange må jeg gå tilbage og viske ud, og nogle gange må jeg lade udkastet ligge til jeg ved, hvad der skal stå.

Uanset om vi mærker mørke inde i os, uden for os eller omkring os, så skal vi ikke være bange for at lade lyset komme ind og se, hvad der gemmer sig. Lyset vil altid sejre over mørket, også selvom at vi ikke ser forandringen lige med det samme eller resultatet ikke bliver som vi troede. Jeg tænker meget på sætningen ‘livet skal leves – overleves’. Når vi lever livet, så kan vi møde mørket. Vi kan møde dybet og vi kan møde os selv, der hvor vi er. Nogle gange skal vi favne det mørke for at give plads til lyset….

Læs mere om Zanne Otilia her. Læs mere om indre barn terapi  og 12 dages forløbet her!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply