0046 761885600 / 0045 61653359 lovinaspirit@gmail.com

Mine børn er ikke som alle andres. Nej det var ikke hygge og Cafe Latte kun, da mine to guldklumper var små. Faktisk var de første to år de hårdeste og sværeste i mit liv hidtil. Hvorfor? Fordi disse to vidunderlige unger vækkede en gnist i mig, som jeg længe havde længtes efter men ikke turde kigge på. Som du sikkert ved, er vores skønne børn små speglinger af os selv og alt det, vi har glemt at forholde os til og kigge på. Læs videre hvis det har fanget din interesse.

Denne gnist som længe havde skubbet til mig med spørgsmålene; hvad skal jeg lave? er der ikke mere end det her? Min gnist tændte, da min pige, som er født i 2010, kom til verden.

Flammer blussede op, da jeg tog ansvaret i egen hånd
Jeg bor i Sverige og her er den ‘alternative verden’ ikke ligeså accepteret som fx i Danmark, og det var svært for mig at sluge, at jeg bare skulle give hende mavedråber, når hun var ked af det og skreg i vildensky. Den smukke gnist blussede op, da jeg valgte at tage ansvaret i egen hånd og tage til Danmark til min skønne zoneterapeut, som ved bare fire zoneterapibehandlinger til børn med ondt i maven, gav min pige smilet tilbage og hjalp hende med hendes mavepine.

Den dag i dag er jeg blevet klogere på, hvad der sker, når vores børn bliver født og hvorfor visse børn har sværere ved at ‘akklimatisere sig til denne verden’.

Hjælpe mit barn – ikke vælling og mavedråber
Det var en ganske stor ting for mig – at gøre noget andet end det, systemet bad mig gøre. At ikke lytte til sundhedsplejersken heroppe i Sverige og gå min egen vej. Jeg vidste jo, hvad der var godt for min pige. Hun var jo kommet til mig af en anledning.

Mødregrupper med for mange indtryk
Jeg var også medlem af en mødregruppe og indså efter noget tid, at der ikke var nogen mening i at prøve at forklare den stærke trang jeg havde til at hjælpe mit barn på en anden måde end vælling og mavedråber. Jeg valgte simpelthen at gå fra mødregruppen, når både min pige, som kunne få de andre børn til at græde, når hun åbnede munden, var træt, og jeg selv havde fået for mange indtryk.

Jeg ville så gerne være en god mor
Jeg begyndte at lægge mærke til, at jeg var meget modtagelig overfor indtryk, og at jeg var nødt til at passe bedre på mig selv. Men det var svært. Specielt når jeg hele mit liv havde prøvet at passe ind ved at indgå i sammenhænge.

Jeg ville jo så gerne være: 

  • en god mor
  • en mor med overskud
  • en mor der havde styr på det hele
  • en mor der havde styr på hjemmet
  • en mor der kunne fortælle hvor dejligt mit barn sov og vores skønne rutiner

og så videre. Men inderst inde vidste jeg jo, at jeg var en god mor på min måde. Måske behøvede jeg ikke vise verden, hvor godt jeg gjorde det. Måske behøvede jeg ikke have en liste jeg krydsede af hver dag. Måske skulle jeg bare tage tingene som de kom? Følelsen af at være anderledes og gøre tingene anderledes var helt ok. Jeg var ikke som de andre og har aldrig været der.

Jeg indså stille og roligt, at jeg var nødt til at få kigget på alt det, jeg selv havde fortrængt. Også hvordan jeg selv var vokset op, og hvilke mennesker omkring mig der prægede mig. Vigtigst af alt; hvordan ville jeg gerne være mor?

Stole mere på mig som mor og min intuition
Denne gnist der blev vækket hos mig resulterede at jeg begyndte at indse, at jeg skulle stole mere på mig selv og fremfor alt lytte til min egen intuition, når det gælder mine børn.

Opgøret med pleaseren i mig
Fra at have været en person, der elsker at gøre alt fra andre, hjælpe andre og please andre, så var det en ganske stor omvæltning pludselig at fokus var på mig og mine børn. Ja jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men det var sådan jeg oplevede det. Det var en smuk opdagelse og gennem alle udfordringer jeg oplevede, så lærte jeg SÅ meget om mig selv og mine børn.

Jesper Juul og krystalbørnene
Jeg begyndte nu at støvsuge al viden, jeg kunne finde om børn skrevet af Jesper Juul. Jeg elsker hans måde at anskue relationen mellem barnet og den voksne, og hvorfor det er så vigtigt, at vi stræber efter at være så autentiske mod os selv, som vi overhovedet kan. Forudsat at vi selvfølgelig ved, hvem vi er er, hvilket har været en rejse for mig.

Jeg begyndte også at udforske, hvad der kaldes for krystalbørn og indigobørn. Uden at være klar over det, så var børnene også en indgang til den spirituelle verden for mig – en verden jeg trives fantastisk i. Her kan du læse mere om min rejse. 

Føler du dig lettet over at læse min fortælling? Føler du, at du har brug for en at sparre med i dit forældreskab? Jeg er lige her. Du kan kontakte mig lige her.

kontakt Lovinaspirit